Går du med en fornemmelse af at være konstant på vagt? Bliver du let forskrækket, udmattet eller irriteret? Oplever du dig gjort mindreværdig, skamfuld eller flov? Det kan være reaktioner på traumer.
Vi begynder altid med at finde et sikkert ståsted, før vi nærmer os det svære. Et forløb varer så længe, det skal. Komplekse traumer kræver oftest længere tid end choktraumer. De første 20 minutter er uden beregning.
Vi er ikke altid klar over, at de reaktioner, vi har i nutiden, kan hænge sammen med traumer tidligere i livet. Vi kan blive væltet omkuld af en enkelt kommentar, fordi den aktiverer noget traumatisk i erindringen, og så reagerer vi, som om vi står i traumet igen.
Sådan kan man sige, at traumatiske hændelser træder ind i nutiden med en kraft fra fortiden.
Traumer deles almindeligvis i to. Forskellen er ikke akademisk. Den afgør, hvordan behandlingen skal se ud.
Opstår som noget totalt uventet, som når et lyn slår ned. En ulykke, et overfald, en trussel. Den følelsesmæssige respons er frygt, og den aktiverer kamp, flugt eller frys i nervesystemet.
Frygten kan sætte sig fast, så kroppen bliver i alarmberedskab længe efter, at truslen er væk: uro, søvnløshed, konstant på vagt. Det er de symptomer, der kan give diagnosen PTSD.
Opstår over lang tid, ofte uden en tydelig begyndelse eller slutning. Et barn, der vokser op i utrygge og uforudsigelige omgivelser og ikke mødes i sine behov. Vold, overgreb, misbrug eller omsorgssvigt i hverdagen.
Fordi et barn er afhængigt af sine voksne, retter det ofte kritikken mod sig selv frem for mod forældrene. Den følelsesmæssige respons er skam, ikke frygt, og der etableres let et negativt selvbillede, som præger både følelsesliv og relationer.
Jeg arbejder altid med først at skabe et safe space, et sikkert ståsted, hvorfra vi nænsomt kan nærme os det, der er eller har været traumatisk.
Formålet er, at du kommer tættere på dig selv, så effekten af rystelserne kan aftage.
Mit afsæt er at skabe stødpudezoner i traumebehandlingen. Det gøres ved at have opmærksomhed på dine intentioner og initiativer og derigennem understøtte din handlekraft.
Jeg talte for nylig med et barn, som satte disse ord på: »Det var, som om jeg var helt langt væk fra mig selv.« Det samme ligger i udtrykket at være ude af sig selv. Traumer trækker mennesker væk fra dem selv, og netop det kan virke skræmmende. Derfor har jeg særligt fokus på de processer, der bringer mennesker tættere på dem selv og deres værdier.
Alle. Traumatiske hændelser kan opleves på tværs af alder, og de kan være invaliderende både for evnen til at indgå i relationer og for hverdagen. Jeg har erfaring med både chok- og komplekse traumer og med de tilstande, der kan opstå i kølvandet: stress, angst og depression.
Choktraumer er ofte enkeltstående eller kortvarige hændelser, der opstår helt uventet: ulykker, overfald, terrorhandlinger. Har du været i en alvorlig eller livstruende situation, eller oplevet den som livstruende, er der risiko for, at den sætter sig som et choktraume.
Det afgørende er din oplevelse af situationen, ikke om der reelt var overhængende fare. Hvor meget behandling der skal til, er meget forskelligt fra menneske til menneske. I WHO's ICD-11 står den præcise beskrivelse under »6B40 Post traumatic stress disorder«.
Komplekse traumer er længerevarende og består ofte af en kombination af forskellige hændelser. De er knyttet til uhensigtsmæssige dynamikker i sociale sammenhænge og har sjældent en tydelig start eller slutning. De kan være svære at komme væk fra, fordi de er en del af hverdagslivet.
De kan foregå næsten usynligt: et familiemedlem, der igen og igen gøres til syndebuk, eller et barn, der konsekvent ignoreres. De er ofte knyttet til barndom og ungdom, men kan også opstå i voksenlivet, for eksempel i parforhold med vold, eller ved mobning på arbejdet eller uddannelsen.
I ICD-11 står beskrivelsen under »6B41 Complex post traumatic stress disorder«.
Listen er ikke udtømmende, men de væsentligste er:
Udviklingstraumer: gentagne krænkende og grænseoverskridende hændelser fra en eller flere primære omsorgspersoner, mens barnet er i udvikling. De kan geniscenesættes i adfærd og ses undertiden i børns leg.
Relationelle traumer: traumatiske hændelser i relation til mennesker, man har stolet på: en ven, en forælder, en lærer, en træner.
Sekundær traumatisering og transgenerationelle traumer: når et barn traumatiseres som følge af forældrenes traumatisering. Krigstraumatiserede forældre kan risikere, at barnet viderefører deres psykiske tilstand.
Etniske og kulturelle traumer: knyttet til diskrimination og udelukkelse fra fællesskaber på baggrund af tilhørsforhold til en minoritet.
Flere behandlere beskriver sig som traumeinformeret, og det kan være uklart, hvad det dækker over. Spørg derfor gerne ind til, hvilken baggrund den enkelte behandler har i forbindelse med traumebehandling. Jeg har taget traumeuddannelsen og specialistuddannelsen i narrativ psykoterapi på DISPUK.
Vil du læse videre på egen hånd, kan jeg anbefale disse.
Jeg driver ogsĂĄ Hesteassisteret Praksis, hvor noget af arbejdet foregĂĄr gennem kroppen og sanserne i stedet for gennem sproget.
Ring og få 20 minutter uden beregning. Du behøver ikke fortælle noget, du ikke har lyst til.